En velduftende kop med en forkert betegnelse
Filterkaffe er én af verdens mest elskede kaffevarianter — aromatisk, let at tilberede og utrolig udbredt. Men i mange sammenhænge bliver den fejlagtigt kaldt "fransk kaffe", selvom drikken slet ikke har nogen forbindelse til Frankrig. Lad os dykke ned i historien bag den misforståelse.
Idéen bag papirfilteret
Filterkaffe har fået sit navn fra selve tilberedningsmetoden — filtreringen — som de fleste kender. Der findes adskillige måder at brygge den på, herunder chemex, clever dripper og andre varianter. Derhjemme bruger vi typisk enten en French press eller en kaffemaskine med papirfilter.
Kaffen dukkede første gang op i Europa i det 17. århundrede. Den stigende efterspørgsel førte til, at de første filtre af stof blev udviklet, hvilket gjorde tilberedningen markant nemmere. Mod slutningen af 1700-tallet konstruerede flere producenter de såkaldte Biggin Pots — tidlige kaffekander med indbygget filter.
Kvinden der opfandt papirfilteret
I 1908 satte den tyske kvinde Melitta Bentz fra Dresden sig for at løse et irriterende problem med datidens filtre: de efterlod ufiltrerede kaffegrumspartikler i koppen. Løsningen kom fra et overraskende sted.
Hun eksperimenterede med absorberende papir fra sin søns skolehæfte og lagde det oven på en gryde, som hun havde stukket huller i bunden af. Resultatet var imponerende. Tilfreds med sin opfindelse indgav hun en patentansøgning i juli 1908, og Melitta Bentz Company producerer papirfiltre den dag i dag.
Hvordan endte filterkaffe med at blive kaldt "fransk" i Norden?
Det er ikke fuldt ud dokumenteret, hvorfor betegnelsen "fransk kaffe" opstod i visse lande. I størstedelen af verden kendes drikken simpelthen som black coffee eller brew. Den mest sandsynlige forklaring er, at navnet stammer fra sammenblandingen med French press — altså den franske presse.
Den franske presse — som faktisk er italiensk
Her bliver det virkelig interessant. French press, også kaldet cafetière, er en håndholdt kaffekande, der ofte forbindes med filterkaffe. Den blev første gang udviklet i 1852, men kom ikke på markedet kommercielt før i det 20. århundrede.
I 1929 patenterede den italienske opfinder Attilio Calimani en tidlig udgave af apparatet. Den form, vi kender i dag, skylder vi dog en anden italiener — Faliero Bondanini. Enheden består af en cylindrisk beholder, hvori malet kaffe og varmt vand hældes. Derefter trykkes stemplet langsomt ned, så kaffen filtreres gradvist.
Efter cafetièrens fremkomst opstod der mange nye brygmetoder, hvor varmt vand drypper igennem et filter fyldt med kaffegrums. På trods af alle disse varianter har filterkaffen aldrig mistet sin popularitet — takket være sine rige aromaer og muligheden for at lave alt fra cold brew til Irish Coffee.
Kort sagt: Filterkaffe har intet med Frankrig at gøre
Hverken papirfilteret, tilberedningsmetoden eller de tidligste konstruktioner bag filterkaffe kan spores til Frankrig. Opfindelserne bag denne verdenskendte drik er primært tysk og italiensk af oprindelse. Næste gang du brygger en kop, ved du præcis, hvad du faktisk drikker — og hvor det kommer fra.
