Boligudgifterne i Spanien er steget markant de seneste år
Prisen på at bo i Spanien er steget betydeligt gennem de seneste år. En undersøgelse fra tænketanken Fedea viser, at spanske husstande i gennemsnit betaler 80 euro mere om måneden for deres bolig sammenlignet med for fem år siden. Fra 2019 til 2024 steg de gennemsnitlige månedlige boligudgifter fra cirka 610 til 690 euro.
Det svarer til en samlet stigning på omkring 13 procent over denne periode. De primære årsager bag stigningen er højere huslejer, dyrere energiregninger og — siden 2022 — øgede udgifter til boliglån. Især de stigende renter har betydet, at mange boligejere med realkreditlån nu betaler væsentligt mere end tidligere.
Lejere rammes hårdest af stigende boligomkostninger
Stigningen rammer ikke alle ens. Husstande der lejer deres bolig, har oplevet den største procentvise stigning — hele 34 procent mere i boligudgifter. Boligejere med et aktivt realkreditlån fulgte tæt efter med en stigning på cirka 31 procent, mens dem der ejer deres bolig fuldt ud, oplevede en mere moderat stigning på omkring 18 procent.
Forskerne bag undersøgelsen peger på, at boligformen spiller en afgørende rolle for det økonomiske pres, folk mærker i hverdagen. Lejere er generelt mere sårbare over for prisstigninger, mens fuldt tilbagebetalt boligejere er langt bedre beskyttet. Denne forskel kan med tiden bidrage til større social ulighed i samfundet.
Store regionale forskelle på tværs af Spanien
Billedet varierer også betydeligt fra region til region. I områder som Catalonien, Madrid og Balearerne er presset på boligmarkedet særlig stort, og udgifterne ligger klart over det nationale gennemsnit. Fælles for disse regioner er en høj efterspørgsel efter boliger kombineret med et begrænset udbud.
Det er en klassisk ubalance, der driver priserne op og gør det stadig sværere for mange at finde en overkommelig bolig i de mest eftertragtede dele af landet.
Husstandens sammensætning har også betydning
Udover boligform og geografi spiller husstandens sammensætning en vigtig rolle. Familier med flere erhvervsaktive voksne har typisk nemmere ved at absorbere de stigende boligomkostninger. Omvendt mærker husstande med lave eller usikre indkomster det finansielle pres langt mere intenst.
Det gælder særligt unge der bor alene og personer med lav erhvervsintensitet — grupper der i forvejen har begrænsede økonomiske ressourcer, og som nu i stigende grad kæmper med at få enderne til at mødes, når boligregningen lander.
